spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Den enes skrald…

… den andens guld.

Jeg har fundet og istandsat endnu en gammel spisebordsstol. Denne her er blevet rigtig fin, synes jeg.

Vi har egentlig længe manglet nogle flere spisebordsstole rundt om vores spisebord. Især fordi børnene (og deres venner) er blevet for store til børnestole og skamler.

Jeg holder øje på loppemarkeder, i genbrugsbutikker og på nettets genbrugssider. Og sommer tider har jeg heldet med mig.

Sandpapir, olie og vupti

spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Sidste år fandt jeg denne her slidte sag af en spisebordsstol i Blå Kors i Randers (find en Blå Kors genbrug her). Den var noget medtaget og polstret var helt tyndslidt. Men faconen er til gengæld super fin og helt enkel.

retrostol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Næsten et halvt år måtte den stå og vente, før jeg fik taget mig sammen. Og det er jo faktisk lidt fjollet. For det tog mig max en time at få den sat i pæn stand.

Først skulle den skilles af. Så sleb jeg træet med fint sandpapir og gav det hele en omgang olie. Jeg tog ingen billeder af den del, for jeg stod ude og det blæste en del, så jeg var mest af alt fokuseret på at få det overstået.

spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Nyt betræk og nyt look

Dernæst kom turen til selve sædet. Det gamle, mørnedebetræk kom af og afslørede noget stråpolster…

retrospisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Er ikke helt sikker på, præcis hvad det er, men nu er det væk og erstattet med dobbelt lag skum fra en kasseret topmadras. En topmadras, som jeg vel og mærke har brugt til at polstre et utal af småmøbler de sidste ti år.

spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Så skulle det hele bare samles igen og vupti!

spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Et stk. ny og fin spisebordsstol med blødt sæde, så vi kan sidde i timevis ved spisebordet og hygge.

spisebordsstol genbrug upcycling loppefund finurligefund

Jeg er i hvert fald glad for resultatet!

retrostol teak genbrug upcycling loppefund finurligefund

Jeg har tidligere sat en gammel spisebordsstol i stand. Den turkise, som jeg bruger ved mit skrivebord. Du kan se den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *