I sommeren 2024 var jeg nogle dage i Amsterdam med min familie. Som altid, når vi rejser ud i verden, var vi på jagt efter de bedste genbrugsbutikker. Her må Amsterdam siges at være en by med et stort udvalg, hvis du er på jagt efter spændende second hand.
Ja, det er jo over et år siden, jeg var forbi. Men bedre sent end aldrig deler jeg nu lidt billeder fra de forskellige, skønne steder, du kan shoppe second hand i Amsterdam.
Overdådigt udvalg af retro

I Episode på Berenstraat 1 midt i Amsterdam finder du alt, hvad hjertet kan begære – og lidt til. Uanset om du er på jagt efter farvestrålende crop-tops, mønstrede skjorter eller nye accessories, så er det her stedet, du skal besøge.








Episode er en hel kæde af velassorterede genbrugsbutikker, så hvis du ikke finder, det, du søger, på Berenstraat, så kig forbi afdelingen på Nieuwe Spiegelstraat 37H, hvor der er mindst lige så meget guld at finde.








Vintage-drømme
Er du på jagt efter de helt gamle, elegante skatte som håndsyede kjoler, broderede kuverttasker, perlekæder eller måske sågar en brudekjole, så skal du simpelthen besøge Laura Dols på Wolvenstraat 7.
Faktisk bør du – uanset om du vil købe noget eller ej – besøge butikkens vidunderlige vintage-univers. Det er næsten helt magisk.













Hvad med en polo-shirt?
Hos Bij Ons på Reestraat 13 i Amsterdam er der smæk for skillingen på retrofarver og -snit. Her finder du blandt meget andet et kæmpe udvalg af polo-shirts og kjoler, som kunne gøre Yvonne misundelig.




I det hele taget er Reestraat et godt bud, hvis du kun har tid til en enkelt gades second hand-shopping, når du er i byen. Her er et par andre steder, hvor du helt sikkert også kan finde lækre sager:



Alverdens skønne dimser
Hvis du ikke kun gider kigge på tøj, når du leder efter de bedste fund second hand i Amsterdam, så er der naturligvis også andre sjove sager at kigge på.
Du kan vælge at besøge Vintage Detective, der ligger på Prinsenstraat 4. Her finder du – udover en virkelig sød butikshund – alt fra farvestrålende retrohåndklæder til yndige porcelænskopper og bastante keramikvaser.





Også når det kommer til andet og mere end second hand tøj, er der mange valgmuligheder i Amsterdam. Et par mere, som er værd at nævne er:


Lædervarer og eksklusiv second hand
Vintage i den dyrere ende finder du bl.a. på Tweede Tuindwarsstraat. Her ligger Babylon Vintage på Tweede Tuindwarsstraat 1 med række efter række af smukke lædertasker fordelt over flere etager i den elegante butik.





Quiltede jakker og fine pasteller
Er du til fine pasteller, vintage kimonoer eller smukke jakker og tasker syet af gamle quilts, så skal du besøge Carla Palermo på Huidenstraat 4.




Det blev en lidt lang liste. Og måske en anelse billedtung. Selvom jeg faktisk ikke har taget alle stederne med, som vi besøgte. Amsterdam er ganske enkelt en skøn by for dig, der – ligesom jeg – er vild med genbrugsbutikker.
Jeg håber, du finder dine egne skatte i Amsterdam. Rigtig god fornøjelse!