Klar til loppemarked!

Eller næsten….

Jeg er vild med loppemarkeder. Det har jeg vist tit nævnt. Men det sker yderst sjældent, at jeg selv har en bod på et loppemarked.

Det er faktisk kun sket måske 3 gange tidligere. Men nu har jeg booket en stand til et loppemarked på søndag. Bare til mig og alle mine ting.

Jeg har aldrig før været helt alene afsted. Men jeg håber, der er glade mennesker i de andre boder omkring mig. Så skal det nok blive hyggeligt.

loppemarked finurlige fund

Der er jo i hvert fald ingen tvivl om, at jeg har nok at sælge ud af.

Vådt eller varmt?

Vejret på et loppemarked er jo ret væsentligt. Man kan enten blive drivvåd i regnvejr eller solskoldet, når sommeren viser sig fra sin gode side.

Jeg er i fuld gang med at pakke ting i kasser. Og da jeg stadig lidt usikker på vejret i weekenden, så jeg har besluttet, at jeg pakker alt det, der kan tåle at blive vådt ned sammen. For det skal frem uanset hvad.

finurlige fund trine wøldiche loppemarked

Jeg har ingen markedsparasol eller pavillon til at tage med, så hvis det regner, så kommer det til at regne på mine ting. Men så længe det er porcelæn og den slags, så går det nok.

Tøj, træting, bøger og den slags kommer i en kasse for sig. Så må jeg se på dagen, om den skal frem eller ej.

Loppemarked ved Ikea Aarhus

Jeg glæder mig til at prøve kræfter med et loppemarked og håber, der kommer mange forbi. Om ikke andet, så kan jeg i hvert fald love, at du kan få kaffe og kanelsnegle lige om hjørnet.

Loppemarkedet finder nemlig sted på parkeringspladsen ved Ikea Aarhus. Det er på søndag den 25. juni fra 10-16. Du kan se mere her.

porcelænsfigurer loppemarked finurlige fund

Så om ikke andet, så er der vel nogen, der skal i Ikea, som lige kan fristes på vejen. Og du skulle også overveje at komme forbi. Også fordi du kan få kaffe og kage inde i Ikea før og/eller efter du har loppe-shoppet.

Jeg håber vi ses på søndag!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *