Bæredygtig shopping – på alle måder

Det er et ret sjovt ord. Bæredygtig. Men lige i dette tilfælde giver det dobbelt god mening.

finurlige fund Stofposer bæredygtig genanvendelse retrotekstil muleposer

Stofposer eller ej?

Der har jo været en del i medierne om stofposer til indkøb. Om at de var meget værre for miljøet end plastikposer (se f.eks. her). Og derefter trak man lidt i land igen. Måske var stofposerne ikke helt så frygtelige, som først meldt ud.

Men én ting var alle eksperter enige om: Stofposer syet af genbrugstekstiler eller reststoffer, der ellers skulle have været kasseret som affald, er afgjort bedre for miljøet end alle alternativerne.

finurlige fundStofposer bæredygtig genanvendelse retrotekstil muleposer

Og det er lige vand på min mølle. Jeg har nemlig syet en masse shoppere (a la den på billedet herover). Eller muleposer. Eller stofnet. Eller hvad du nu kalder dem. Og de er alle syet af enten genbrugstekstiler (især mine bedsteforældres gamle duge, der havde pletter, som ikke kunne fjernes, men som jeg sagtens kunne klippe udenom) eller små stofrester, som jeg har fundet på genbrug eller havde tilovers fra syprojekter herhjemme. Og de kan bære en del – så de er på flere måder bæredygtige!

Praktiske og bedre for miljøet

Jeg har lavet dem i alle mulige mønstre og farver. Nogle sådan patchwork-agtige og andre mere enkle. Og fælles for dem alle er, at der kun er én af hver. Jeg kan ikke lave to helt ens.

finurlige fund Stofposer bæredygtig genanvendelse retrotekstil muleposer

Da jeg havde syet det første til mig selv, greb begejstringen for projektet lidt om sig. Jeg har brugt dem som gaver til veninder og familie. Men eftersom jeg løber tør for familiemedlemmer og venner, som kan få et stofnet i julegave, fødselsdagsgave eller lignende, har jeg stadig en del til overs.

Derfor sælger jeg dem nu – ret billigt synes jeg selv, arbejdstiden taget i betragtning. Jeg har postet billeder af hvert enkelt stofnet på min Instagram-profil.

finurlige fund Stofposer bæredygtig genanvendelse retrotekstil muleposer

Bare skriv til mig her eller på Instagram, hvis du ser et net, du gerne vil eje. Bor du ikke lige i nærheden af Lystrup, kan jeg selvfølgelig bare sende det til dig.

 

 

4 tanker om “Bæredygtig shopping – på alle måder”

  1. Hvor er de flotte de stofposer! Jeg har faktisk lige lavet et skoleprojekt, hvor det var en af vores idéer. Vores prototype var dog ikke helt så køn som dine, men det er da dejligt at se at der er andre der kan lave dem så flotte 🙂

    1. Tak. Hvis en syerske gik dem efter i sømmene, ville de næppe bestå. Men de holder til mange kilo. Og jeg kan bare så godt lide hele ideen med, at de er syet af noget, der ellers ville være blevet smidt væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *