Inspiration til kreativ upcycling

Kan du godt lide ideen om genbrug og upcycling, men er ikke helt sikker på, hvor du skal starte og hvordan du skal gribe det an. Så er der heldigvis masser af hjælp og inspiration at hente. Både på de mange DIY-blogs, hvor kreative bloggere kvit og frit deler ud af deres ideer. Men så afgjort også på dit lokale bibliotek. Læs mere Inspiration til kreativ upcycling

Loppefund i 2016: Mine 4 bedste fund

Jeg lavede sidste år et indlæg om mine bedste loppefund fra 2015. Det kan du se her.
Og jeg tænker, at jeg vist godt kan kaste mig ud i et tilsvarende om de 4 bedste fund fra 2016.

Små men gode loppefund

Det var sværere i år, synes jeg. Jeg har fundet mange fine ting i det forgangne år, men ikke mange sådan med virkelig WAUW-effekt. Altså den slags fund, som jeg bare VED, når jeg ser dem, at jeg bliver glad for i mange år fremover.

Men småting kan også vække begejstring. Om end i mindre skala. Så jeg har forsøgt at udvælge de 4 loppefund fra sidste år, som jeg sådan overordnet set er gladest for. To af dem er netop småting. Ikke dyre sager fundet til billige penge. Bare små fine ting, som jeg er glad for i hverdagen. Og så er der et enkelt fund, som faktisk er to forskellige fund, som jeg har upcyclet til nyt formål.

De 4 bedste loppefund fra 2016

Loppefund nr. 1.

En gammel sætterkasse. Jeg er egentlig ikke til sætterkasser. Eller det troede jeg ikke, at jeg var. Men så fandt jeg denne her gamle sag på Lop de Lux i Risskov i foråret. Og selvom den var blevet malet sort, så kan man stadig se fondene angivet på siden. Og den giver en fin kontrast i vores spisestue til alle de lyse møbler.

Loppefund nr. 2.

Mit turkise krus. Fundet på en genbrugsstation i nærheden af Horsens, som jeg tilfældigvis kørte forbi.

Det har været mit yndlingskrus, siden jeg fandt det. Jeg drikker dagligt kaffe af det. Det er skævt og har en medfødt bule på den ene side, hvilket bare gør det endnu bedre.

Loppefund nr. 3.

En smykkeskål i keramik med høns på kanten. Fundet på et kræmmermarked i Skive, som jeg stødte på i sensommeren.

Først kunne jeg ikke beslutte mig for, om den var grim eller skøn. Eller om jeg overhovedet skulle købe den. Men den kom med hjem. Og den har klart vundet på mig. Især den fine glasur. Den har sikkert været tænkt som et askebæger, men eftersom vi ikke ryger og heller ikke rigtigt har venner, der gør, er den nu til smykker.

Loppefund nr. 4.

Barskabet. Min man ønskede sig et. Og først kiggede jeg på barvogne, men en åben bar, støv og min manglende entusiasme ift. rengøring fik mig til at kigge efter noget med låger. Og jeg fandt det!

Det er egentlig ikke en enkelt fund som sådan. Men jeg fandt selve skabet i en hærget udgave i min lokale genbrugsbutik. Og så gik jeg på jagt efter matchende møbelben. Både i genbrugsbutikker og online. Men jeg fandt dem ikke. I hvert fald ikke til en fornuftig pris.

Til gengæld fandt jeg fire brugte sofaben i eg hos en privat person lige om hjørnet fra mit eget hjem. Hurra for lokale køb og salg-grupper på Facebook! Og de matcher teaktræet ret pænt, synes jeg. Perfekt som et lille barskab i stuen.

 

Det var mine 4 bedste loppefund fra 2016. Glæder mig til masser af gode fund i 2017 også. Nu begynder sæsonen for loppemarkeder jo snart for alvor.

Så, lad jagten begynde!

De gamle trends kommer tilbage

Du har sikkert oplevet det. Eller hørt din mor sige, at “det har vi da set før”. Men sådan er det jo med trends. Både når det gælder tøjmoden og boligindretningen. De kommer igen!

Bornholmsk stentøj, ‘Sonja’ fra Søholm. Billedet er lånt fra Lauritz.com’s arkiv.

Lige nu (og gennem det sidste års tid) har der været massevis af trends og tendenser, som minder om 1970’ernes boligmode. Det gælder både de mange, store grønne planter, de knyttede eller vævede vægtæpper, de mange ophæng og ikke mindst keramikken.

Trends i opdateret version

Men selvom de grundlæggende trends går igen, så er de jo som regel på markedet i en ny opdateret version. F.eks. er der ikke helt så brunt og orange i indretningen som i 1970’erne. De malede, mørke vægge er måske nok tilbage. Men nu taler vi om dybe mørkeblå, mørkegrønne eller bordeaux nuancer, som giver et helt andet modspil til de grønne planter, de mange messingsager og de knyttede planteophæng, end de brunelige tapeter gjorde.

Der var knald på farverne i 1970’erne. Og ryatæppet var – dengang som nu – et hit. Foto: Den Gamle By

Det betyder dog ikke, at du ikke kan være med på moden uden at købe nyt. For der er også masser af skatte at finde brugt. Du kan sagtens være heldig at finde det “helt rigtige” testel på genbrug. Eller have et super fint vægtæppe liggende på loftet, som moster Olga lavede i 1969. Man har jo lov at være heldig.

Masser af fine ting i nye versioner

Men er du ikke lige skattejæger af natur. Og har din familie været god til at rydde op og smide ud, så er der også masser af nye sager på markedet, som kan skabe stemingen i dit hjem.

Jeg har samlet lidt billeder her, af de ting jeg så på Formland SS17, som helt klart minder mig om noget, der har været her før. Og bestemt ikke på en dårlig måde. For der var så mange lækre sager at kigge på. Og ønske sig!

Udvalgte trends

Der er links i alle billeder, hvis du vil vide mere.

Krus fra Bloomingville. Farverne er næsten identiske med Søholms gamle stel. Men formen er ny.

Keramikken fylder en del i modebilledet lige nu, når det kommer til trends inden for boligindretning. Bloomingville havde flere fine bud på keramik, der minder om 70’erne – enten i formsprog eller valg af glasur – men hvor de alligevel har fået et nutidigt og mere moderne touch.

Glasur i den lækreste blågrønne farve.

Som jeg også har nævnt tidligere i mit indlæg om Formland (det kan du finde lige her), er de naturlige materialer som træ, kork, fjer, uld osv. super hippe. Og de passer jo også så pænt sammen med de mange grønne planter.

Bloomingville præsenterede også flere lækre bud på både puder og vægtæpper, der var opdaterede versioner af 70’er-trends.
Serveringsskåle i træ fra Nordal.

Og træmaterialet går helt ind i køkkenskabene, som ved de her snackskåle. Her er der ikke tale om nytænkning, men nok nærmere en genudgivelse. For vi havde i hvert fald skåle i mit barndomshjem, der var helt identiske med disse her fra Nordal.

De mange fine ophæng, der hitter i boligindretningen pt. er heller ikke til at komme uden om. Der er små uroer i papir og de hængende kunstværker i messing fra Galaxy Globe.

Smukke ophæng i messing og marmor fra Galaxy Globe (i baggrunden til højre). Her kombineret med planter fra Planteplaneter.

Jeg har tit set ophængene på billeder, men aldrig før i virkeligheden. Og de var så fine, at det nok godt kunne ske, at der bliver skrevet en enkelt en på min ønskeliste i år.

Genanvendt materiale

Der var også en enkelt ting mere på Formland, som særligt fangede min interesse. Det var disse fine urtepotter fra Lübech Livings kollektion, Oohh.

Enkel urtepotte fra Oohh-kollektionen, Lübech Living.

De var enkle og fine i faconen. Matte udenpå og blanke indeni. Og så er de lavet af genbrugspapir. De ligner keramik, men de vejer ingenting. Og da de er behandlet indvendig med en gummibelægning, kan de holde på vand og jord som en keramisk urtepotte kan.

Se, det synes jeg var smart. Både lækkert design og genanvendt materiale i samme produkt! Og Lübech Living har faktisk lavet en hel kollektion af fine sager, fremstillet af genbrugsmaterialer. Bare klik på billedet for at læse mere.

Mere af den slags, tak!

Smukke (og billige) tekstiler fra genbrug

Jeg har en svaghed for fine tekstiler. Især dem med print. Desværre koster den slags også bare ret mange penge i metermål. Men somme tider har jeg held med at finde ret store stykker stof i genbrug. Som regel er det rester fra andres syprojekter eller gamle duge, dynebetræk og den slags, som giver masser af stof til nye projekter.

tekstiler fra genbrug finurligefund

For nylig faldt jeg faktisk over en hel bunke stof i min lokale genbrugsbutik. Bl.a. de to finheder herover.

Det nederste er en dug. Faktisk ret stor og i en lækker, kraftig kvalitet. Med ganske få, mindre pletter. Det ved jeg endnu ikke helt, hvad jeg skal bruge til, men det kom alligevel med hjem. Det øverste var bare et stort stykke ubrugt stof. Glat og fintvævet. Og jeg så straks nye, fine sofapuder for mig.

Sy nyt af stof fra genbrug

Så jeg kastede mig ud i syprojektet i går. Havde et par lynlåse liggende, som nok stammer fra min mors eller mormors sykasse.

vintagefabric retrotekstil genbrug finurligefund tekstiler fra genbrug

Uanset hvor de kommer fra, så matchede de stoffet ret perfekt. Og jeg tænker, at jeg for én gangs skyld nok godt kunne lave to sofapuder, der matcher.

Jeg opdagede en sjov lille detalje på stoffet, da jeg lagde det op for at klippe det. I det ene hjørne har nogen tidligere noteret noget med en kuglepen. Først tænkte jeg, at jeg bare ville klippe det stykke fra, men så ombestemte jeg mig og valgte i stedet at bruge netop det stykke til min pude.
Det føles lidt som en lille indbygget historie på min sofa.

retro tekstil genbrug loppefund historiens vingesus finurligefund

Nå, men jeg klippede stoffet og begyndte at sy. Min plan var, at jeg lige hurtigt ville sy de to nye puder. Men så brændte min hjerne lidt sammen. Først gik det fint. Men lige pludselig havde jeg fuldkommen glemt, hvordan man syr en lynlås i en pude.

Jeg har gjort det så mange gange før uden at tænke over det (måske var det fejlen. Altså at jeg tænkte over det). Men jeg kunne bare ikke huske, hvordan jeg plejer at gøre.

sysysy sofapude retrotekstil vintage stof genbrugsguld finurligefund

Jeg endte med at få lynlåsen i. Helt klart IKKE på den rigtige måde. For jeg kunne ikke komme til at sy hjørnerne ordentligt sammen efterfølgende. Det er detaljer, I know. Og man skal have puden i hænderne for at se det, men det irriterer mig alligevel lidt.

Hellere én pude i sofaen end….

Så dagen endte med, at jeg fik syet EN sofapude, hvorefter jeg pakkede det hele væk. Jeg skal nok sy nummer to også. Når jeg lige har fået styr på det med lynlåsen i mit hoved.

Selvom det voldte lidt frustrationer undervejs, så er jeg glad for resultatet. Nu er den der. Fin og blomstret og i lyse farver. Og ny.
Og det bedste er, at selvom den drillede mig, den der lynlås, så fik jeg stadig en helt ny pude i min sofa for næsten ingen penge. Og når jeg bliver træt af den, så syr jeg bare et nyt betræk.
Igen.
Måske uden lynlås…

sofapude diy sy retrotekstil genbrugsguld billig pude tekstil finurligegfund

Boligindretning og bæredygtighed uden fanatisme

Det er mine fokuspunkter for 2017. Altså boligindretning og bæredygtighed.

Nu kommer det hele nemt til at handle meget om genbrug og loppefund. Men jeg er på ingen måde fanatisk.

Jeg interesserer mig for boligindretning og elsker at justere og finpudse på indretningen herhjemme hos mig selv. Jeg er glad for genbrug af flere årsager; både fordi jeg kan finde så mange fine ting markant billigere end hvis jeg skulle købe noget tilsvarende fra nyt, og fordi jeg kan lide hele ideen om bæredygtighed. Hvorfor købe nyt, når du kan få noget brugbart, som andre har smidt ud?

Hjemme hos finurligefund genbrug loppefund boligindretning

Men men men… Jeg køber også nye ting i helt almindelige forretninger. Både tøj, sko, møbler og andre småting. Det er ikke noget, jeg ofte gør, men hvis jeg lige falder over noget, som bare er det helt rigtige, så nægter jeg ikke at købe det fordi det er nyt.

Hjemme hos mig er der også en rimelig lige fordeling mellem gammelt og nyt. F.eks. er både lamperne over bordet, spisebordsstole og skænk i vores spisestue købt som nyt, fordi jeg ikke kunne finde noget brugt, som jeg kunne lide. Til gengæld er både spisebord, lænestole, sofa og mange af småtingene enten arvestykker eller fundet på genbrug.

retro sofa genbrug unika kunst finurlige fund

Min pointe er nok, at det hele ikke skal virke fanatisk. Jeg går ind for genbrug for miljøets skyld. Både at købe genbrugsvarer og at aflevere aflagte ting (både tøj og møbler) til genbrug, så der er andre, der kan få glæde af dem.

Og det er naturligvis en smagssag, men jeg mener sagtens, at man kan bo både pænt, stilfuldt og hyggeligt uden at det skal koste en formue.

Ikea bestå finurlige fund genbrugshjem retro

Jeg bliver jo også (som alle andre) påvirket af modefænomener, men jeg forsøger på kun at købe dyrere, nyproducerede ting, hvis jeg er sikker på, at de er langtidsholdbare hos mig. Altså at jeg stadig vil synes de er pæne om 5, 10 eller 15 år. Så kan jeg kaste mig over de tidsbegrænsede trends med et lidt andet og mindre budget. For der er næsten altid noget at finde brugt, som tilfredsstiller netop det igangværende modefænomen.

5 genbrugsfund, jeg drømmer om at gøre i 2017

Genbrugsjagt er jo (som det ligger i ordet) en jagt.
Du ved ikke på forhånd, hvad du vil finde. Somme tider er jeg på jagt efter noget bestemt, som f.eks. et natbord men kommer i stedet hjem med en ethjulet cykel (!!?).

Det sjove ved genbrug er, at du skal slå til, når du finder en god ting, for i morgen er der sikkert allerede en anden, der har købt den.

Men derfor kan der jo godt være nogle ting, som du i særlig grad håber på at falde over. Sådan har jeg det i hvert fald.
Og jeg har lavet en lille visuel liste her over 5 fund, som jeg gerne ville gøre i 2017.

Nr. 1 – Bogreol….
Den første ting, som jeg håber at finde, er en lille bogreol til min spisestue. Ikke for høj, ikke for bred. Farve og stand er mindre vigtig, det kan altid fikses og males.

2634766-dansk-mobelproducent-bogreol-mahogni_300

Nr. 2 – Dansk design….
Der er altid lige plads til en god stol mere herhjemme. Enten til spisebordet eller under læselampen. Heldigvis er min mand enig på den front.

Dansk design - finurligefund

Nr. 3 – Tallerkener…
Vi har egentligt haft en matchende stel med service nok til gæster. Men den slags går jo i stykker. Så jeg er altid på udkig efter nye, fine tallerkener. Både middags- og de dybe.

Tallerken genbrug finurligefund

Nr. 4 – Lækker keramik….
Selvom min mand ikke altid deler min begejstring, så kigger jeg alligevel altid efter lækker keramik. Enten krus, vaser eller måske urtepotter med den helt rigtige glasur/farve/udtryk.

leizys_barslerier_indretning_tysk_keramik_1

Nr. 5 – Kjoler med historie….
Jeg har et svagt punkt, når det handler om kjoler. Især hvis de er i 50’er stil med talje og vidde i skørterne eller klassisk stilede som Jackie Kennedy. Så jeg skal altid liiiige tjekke tøjstativerne for at sikre, at jeg ikke går glip af det gode kjolefund.

Vintagekjole vintage divine finurligefund

 

Hvad drømmer du mon om at finde i år?

Der er links i alle billederne, så du kan se mere om, hvor jeg har kigget på dem. Flere af tingene er desværre allerede solgt. Men derfor kan jeg jo godt håbe på at falde over lignende gode fund.

Borddækning med et mix af nyt og gammelt

Hvordan ser din borddækning ud?
Til jul, til nytår, til fest?

Julebord borddækning jul finurligefund

Jeg har her tre bud på borddækninger, hvor jeg har mixet nyt og gammelt. Arvestykker, loppefund og nyindkøbte sager. For mig gør det ikke så meget, om det hele matcher eller om alle har samme slags glas. Bare det overordnede indtryk er harmonisk og fungerer.

Julebordet

Til jul var vi mange. 10 mennesker. Og så mange ens glas har jeg ikke. Kun til rødvin. Men det så også super fint ud med forskellige vand- og portvinsglas ved hver plads.

Borddækning jul julebord finurligefund

Derudover havde jeg pyntet bordet med alle de små fyrfadsstager i messing, som jeg har fået samlet gennem tiden og som jeg egentlig havde tænkt mig at sælge videre her.
Nu fik de lige et formål endnu en gang før de skal have et nyt hjem.

julebord jul borddækning messingstager finurligefund

Jeg er ret vild med julestjerner i lyserøde nuancer. Og jeg havde fundet en håndfuld af de små, som kunne stå omkring på bordet.
Vores spisebord er ret smalt, så der er ikke plads til deciderede blomsterdekorationer. Så de små venner her fungerede super fint.

Julefrokost med lilla toner

Julefrokost borddækning finurligefund

Til julefrokosten var vi færre mennesker. Der fik jeg brug for min super fine (synes jeg selv) lilla dug fra Margit Brandt. Også fundet hos Røde Kors-butikken i Egå i år (du burde altså tage en tur der forbi, hvis du ikke har været der endnu).

Julefrokost borddækning julebord finurligefund
En blanding af min farmors gamle Aluminia-tallerkener (som jeg fandt i hendes kolonihavehus) og hendes pæne stel fra Lyngby porcelæn, som vi bruger til hverdag.

Sildeskålen fra Holmegaard (nu færdig som kalenderlysdekoration), som mine forældre fik i bryllupsgave. Og så fik jeg endelig brug for vores blanding af snapseglas (det sker sjældent. Jeg drikker ikke snaps), som jeg købte for snart 15 år siden i Tiger.

Julefrokost frokostbord julebord borddækning finurligefund

Det var nemt og fint. Og vi kunne bare genbruge blomsterne fra juleaften igen.

Borddækning til nytår og andre fester

Nytår borddækning nytårsbord finurligefund

Og så er der jo nytår. Der må gerne være lidt spræl, farver og lidt bling bling hvis du spørger mig. Sidste år brugte jeg sølvpapir på bordet (altså alufolie) og det fungerede overraskende godt.
borddækning nytår nytårsbord finurligefund

I år har jeg dog planer om en dug. Og jeg har allerede eksperimenteret lidt på, hvordan det kunne se ud. Det ville jo være smart at genbruge blomsterne fra juleaften. Nu har jeg dem jo. Og de passer fint ind til en lidt mere blandet farveskala.

Nytårsbord borddækning nytår finurligefund

 

Okay. Indrømmet. Jeg kan godt lide at dække op. Men det gør også bare det hele lidt mere festligt. Og jeg synes sagtens, at man kan lave et smukt bord uden at have matchende stel til 12 personer eller en ny, fin Damask-dug.

Ovenstående er bare lidt til inspiration.

Velbekomme! Og godt nytår….

 

Jul med masser af gode minder

Nu vi er ved det julede…
Jeg har så mange gamle sager blandt vores julepynt. Både fra mine bedsteforældre og fra min egen barndom.

For mig er det vigtigt, at julen er hyggelig og fuld af minder. Der skal være plads til nye, pæne ting, men der skal så afgjort også være plads til alle de gamle sager, som er fulde af gode minder.

juleengle minder gammelt pynt finurligefund

Vi har en hel del julepynt. Især når man tager i betragtning, at en stor del af vores juleting afgik ved døden i en kældervandskade for snart ti år siden. Der var meget, der overlevede, og en hel del arvesager er kommet til siden.

Jeg syntes bare lige, at jeg ville dele et par af dem med jer. Nogle er yndige, nogle er lidt skæve og andre igen er decideret smågrimme.

Først er der mine musikalske engle, som ses på det første billede herover.
Som jeg husker det, så stod de fremme året rundt hjemme hos min fars forældre.

Jeg var så forelsket i dem, da jeg var lille, at min bedstefar på et tidspunkt forærede mig dem. Nu er de julepynt. Jeg er stadig vild med dem, om end jeg foretrækker kun at have dem fremme i december.

 

Nisser julepynt retrojul nikkedukker finurligefund

Nikke-nisserne her stod i mit barndomshjem. Sammen med en del andre nisser af trolde af træ fra DalleValle.
Jeg ved ikke, hvor de oprindeligt er fra – måske også DalleValle. Måske er de ældre. Det er for så vidt ligegyldigt, for jeg legede med dem som barn.
Og ja, nissemors hoved er blevet lidt sidetungt med årene, men de er bare stadig hyggelige.

 

juleklokker hækle håndarbejde arvestykke jul finurligefundDe hæklede juleklokker hang også i mit barndomshjem.

Jeg er ret sikker på, at min mormor har lavet dem.  De passer i stilen til en masse røde, hæklede hjerter, som vi havde på juletræet dengang.

Sukkerstivelsen er blevet lidt træt med årene og faconen er nok ikke helt som oprindeligt, Men de hører julen til.

 

Så er der nissefyren her. En røgmand som mine forældre engang fik i gave af nogle tyske venner (Räuchermännchen hedder de på tysk. Prøv at google det, så skal du bare se løjer).

Rauchman røgmand nisse julepynt finurligefund

Det oser og stinker ud af hans mund, når man tænder en røgelsestop inde i ham. Jeg ved faktisk ikke, om der overhovedet findes mennesker, som sætter pris på lugten. Men når han er slukket og bare får lov at stå, så er han faktisk ret fin. Især hvis man ikke holder næsen for tæt på hans ildelugtende skæg.

 

Og en sidste lille nisse. En kravlenisse. Og jeg har to. I år sidder de på to af lamperne over vores spisebord. Børnene er vilde med dem. Det var jeg også som barn. Og de er noget lettere at sætte op end kravlenisser af papir.

kravlenisse retro finurligefund jul

Det var alt for denne gang. Et lille indblik i julerierne hjemme hos mig. Der er meget mere, men hvis jeg skulle vise det hele, ville jeg vist aldrig blive færdig.

Husk at stoppe op og nyde julestemningen. Det kan man altid have brug for at blive mindet lidt om.

Turkis er det nye sort…. Eller?

Turkis er det nye sort finurligefund Sådan! Jeg har gjort mig et par fine fund. Turkise fund!

Ikke at jeg ledte efter turkise sager. Men da jeg faldt over de her to skønheder, måtte de bare med mig hjem.

Jeg ynder at tænke på mig selv lidt som en skade. Jeg kan ikke stå for ting, der glimter. En egenskab som min datter tydeligvis har arvet.

Glimmer, pailletter, metal. Alt, der kan skinne og reflektere lys.

turkis 80'er strik finurligefundSå denne her lækre turkise strik med pailletter er jo som skabt til mig. Aner ikke om den er gammel eller ny. Der er intet mærke i. Men det er også fuldstændigt ligegyldigt. For jeg synes, den er helt fantastisk.

Den er blød og varm og dækket med pailletter. Pailletter genbrug finurligefund

Jeg var på en lille tur med min svigermor i Røde Kors butikken i Egå (du kan finde dem på Instagram lige her).
Klart en butik du bør besøge, hvis du kommer forbi.

Og der lå de her to og ventede på mig.

fugl genbrugsguld finurligefund

Den lille fugl er en æske. Eller måske en lågkrukke-fugl. Den er lavet af noget metal og har de smukkeste farver, som det er svært at fange med mit kamera.

fugl bonbonniere genbrug finurligefund

Jeg tænker, at den kan bruges til øreringe eller måske små pastiller. Mulighederne er jo nærmest uendelige med sådan en lille fin sag.

Det var alt. Jeg måtte bare lige dele min begejstring. Jeg er sikker på, at turkis er det nye sort!