Dyrk din egen stil – Formland AW17

Jeg brugte en augustdag på efterårets Formland messe. Jeg er altid nysgerrig på, hvad der rører sig inden for arkitektur, design og boligtrends.

Og ja, jeg ville have opsummeret her på bloggen tidligere, men jeg har været lidt overbooket de sidste måneder.
Bedre sent end aldrig. Here goes… Læs mere Dyrk din egen stil – Formland AW17

De gamle trends kommer tilbage

Du har sikkert oplevet det. Eller hørt din mor sige, at “det har vi da set før”. Men sådan er det jo med trends. Både når det gælder tøjmoden og boligindretningen. De kommer igen!

Bornholmsk stentøj, ‘Sonja’ fra Søholm. Billedet er lånt fra Lauritz.com’s arkiv.

Lige nu (og gennem det sidste års tid) har der været massevis af trends og tendenser, som minder om 1970’ernes boligmode. Det gælder både de mange, store grønne planter, de knyttede eller vævede vægtæpper, de mange ophæng og ikke mindst keramikken.

Trends i opdateret version

Men selvom de grundlæggende trends går igen, så er de jo som regel på markedet i en ny opdateret version. F.eks. er der ikke helt så brunt og orange i indretningen som i 1970’erne. De malede, mørke vægge er måske nok tilbage. Men nu taler vi om dybe mørkeblå, mørkegrønne eller bordeaux nuancer, som giver et helt andet modspil til de grønne planter, de mange messingsager og de knyttede planteophæng, end de brunelige tapeter gjorde.

Der var knald på farverne i 1970’erne. Og ryatæppet var – dengang som nu – et hit. Foto: Den Gamle By

Det betyder dog ikke, at du ikke kan være med på moden uden at købe nyt. For der er også masser af skatte at finde brugt. Du kan sagtens være heldig at finde det “helt rigtige” testel på genbrug. Eller have et super fint vægtæppe liggende på loftet, som moster Olga lavede i 1969. Man har jo lov at være heldig.

Masser af fine ting i nye versioner

Men er du ikke lige skattejæger af natur. Og har din familie været god til at rydde op og smide ud, så er der også masser af nye sager på markedet, som kan skabe stemingen i dit hjem.

Jeg har samlet lidt billeder her, af de ting jeg så på Formland SS17, som helt klart minder mig om noget, der har været her før. Og bestemt ikke på en dårlig måde. For der var så mange lækre sager at kigge på. Og ønske sig!

Udvalgte trends

Der er links i alle billeder, hvis du vil vide mere.

Krus fra Bloomingville. Farverne er næsten identiske med Søholms gamle stel. Men formen er ny.

Keramikken fylder en del i modebilledet lige nu, når det kommer til trends inden for boligindretning. Bloomingville havde flere fine bud på keramik, der minder om 70’erne – enten i formsprog eller valg af glasur – men hvor de alligevel har fået et nutidigt og mere moderne touch.

Glasur i den lækreste blågrønne farve.

Som jeg også har nævnt tidligere i mit indlæg om Formland (det kan du finde lige her), er de naturlige materialer som træ, kork, fjer, uld osv. super hippe. Og de passer jo også så pænt sammen med de mange grønne planter.

Bloomingville præsenterede også flere lækre bud på både puder og vægtæpper, der var opdaterede versioner af 70’er-trends.
Serveringsskåle i træ fra Nordal.

Og træmaterialet går helt ind i køkkenskabene, som ved de her snackskåle. Her er der ikke tale om nytænkning, men nok nærmere en genudgivelse. For vi havde i hvert fald skåle i mit barndomshjem, der var helt identiske med disse her fra Nordal.

De mange fine ophæng, der hitter i boligindretningen pt. er heller ikke til at komme uden om. Der er små uroer i papir og de hængende kunstværker i messing fra Galaxy Globe.

Smukke ophæng i messing og marmor fra Galaxy Globe (i baggrunden til højre). Her kombineret med planter fra Planteplaneter.

Jeg har tit set ophængene på billeder, men aldrig før i virkeligheden. Og de var så fine, at det nok godt kunne ske, at der bliver skrevet en enkelt en på min ønskeliste i år.

Genanvendt materiale

Der var også en enkelt ting mere på Formland, som særligt fangede min interesse. Det var disse fine urtepotter fra Lübech Livings kollektion, Oohh.

Enkel urtepotte fra Oohh-kollektionen, Lübech Living.

De var enkle og fine i faconen. Matte udenpå og blanke indeni. Og så er de lavet af genbrugspapir. De ligner keramik, men de vejer ingenting. Og da de er behandlet indvendig med en gummibelægning, kan de holde på vand og jord som en keramisk urtepotte kan.

Se, det synes jeg var smart. Både lækkert design og genanvendt materiale i samme produkt! Og Lübech Living har faktisk lavet en hel kollektion af fine sager, fremstillet af genbrugsmaterialer. Bare klik på billedet for at læse mere.

Mere af den slags, tak!

Formland SS17 – Trends, inspiration og nyt design

Jeg havde fornøjelsen af en tur på Formland SS17 i Herning i sidste uge. Og der var mange lækkerier at kigge på.

Detaljer fra Bloomingvilles stand.
Detaljer fra Bloomingvilles stand, der bl.a. bød på masser af fin keramik.

Jeg har taget lidt billeder (ja, jeg fik lov først), som jeg vil dele her. Så  kan de, der ikke selv var forbi messen, også kan kigge lidt med.

Generelt var der mange trends, som fortsætter fra de seneste sæsoner. Altså tendenser inden for boligindretning, som har været fremme noget tid og som fortsætter.

Kurvemøbler, vægtæpper og lækker keramik hos Bloomingville.
Kurvemøbler, vægtæpper og mere lækker keramik hos Bloomingville.

Der er stor inspiration hentet fra 1970’erne. Bl.a. naturlige materialer (træ, fjer, marmor (helst den mørkegrønne), kurveflet, læder, uld og bomuld). Uanede mængder af lækker keramik og store, frodige grønne planter.
Men også messing er stadig i høj kurs sammen med lækre pastelfarver og den fineste douce farveskala, der passer perfekt til f.eks. velour.

More is more

Det er en tendens til svulstighed i boligindretningen. Med masser af grønne planter, velourmøbler med frynser, borde i messing og røgfarvet glas og masser af keramik med vilde glasurer.

Pernille Folcarellis stand, hvor kunsttryk og grønne planter skaber stemning.
Pernille Folcarellis stand, hvor kunsttryk og grønne planter skaber stemning og kontrast til de mørke vægge.

Det ser smukt ud, når det er sat lækkert sammen. Både med mørke vægge, multimønstrede tapeter og masser af vægudsmykninger som vævede og knyttede tæpper.

Det bliver nok aldrig en stil, som jeg kommer til at indføre herhjemme. Men det handler mest om, at vi er to om at bestemme. Hvis du vil se mere i stilen, så er bloggere som Moss Room og Copenhagen Wilderness super inspirerende at følge lige nu. Med hver deres meget personlige stil.

Smukke messingophæng og svævende planter fra Planteplaneter.
Smukke messingophæng fra Galaxy Globe og svævende planter fra Planteplaneter.

Jeg nåede det hele på én dag

Jeg kan huske for ti år siden, at der var så mange stande fordelt i så mange haller, at jeg ikke kunne nå at besøge dem alle på mindre end to dage. I år kom jeg igennem det hele. Og jeg var færdig først på eftermiddagen.

Retrostil og smukt mix af ure på væggen hos Presenttime/Karlsson.
Retrostil og smukt mix af ure på væggen hos Presenttime/Karlsson.

Men der var masser af fine sager at kigge på. Masser af inspiration at hente. Og masser af ting, som jeg fik lyst til at tage med hjem.

I sådanne situationer ville jeg ønske, at jeg havde en lille butik, som jeg kunne fylde op med alle de mange, skønne ting. Men det har jeg ikke….

Naturlige materialer som træ, kork og fjer var gennemgående på langt de fleste stande i år.
Naturlige materialer som træ, kork og fjer var gennemgående på langt de fleste stande i år.

Jeg har dog virtuelle hylder her, som jeg overvejer at fylde mere ind på end blot mine egne loppefund, der har brug for et nyt hjem. Den tanke lader jeg lige ligge og snurre lidt.

Indtil videre fortsætter jeg bare med at være begejstret over de mange fine ting, som Formland SS17 bød på.