Nu vi er ved det julede…
Jeg har så mange gamle sager blandt vores julepynt. Både fra mine bedsteforældre og fra min egen barndom.
For mig er det vigtigt, at julen er hyggelig og fuld af minder. Der skal være plads til nye, pæne ting, men der skal så afgjort også være plads til alle de gamle sager, som er fulde af gode minder.
Vi har en hel del julepynt. Især når man tager i betragtning, at en stor del af vores juleting afgik ved døden i en kældervandskade for snart ti år siden. Der var meget, der overlevede, og en hel del arvesager er kommet til siden.
Jeg syntes bare lige, at jeg ville dele et par af dem med jer. Nogle er yndige, nogle er lidt skæve og andre igen er decideret smågrimme.
Først er der mine musikalske engle, som ses på det første billede herover.
Som jeg husker det, så stod de fremme året rundt hjemme hos min fars forældre.
Jeg var så forelsket i dem, da jeg var lille, at min bedstefar på et tidspunkt forærede mig dem. Nu er de julepynt. Jeg er stadig vild med dem, om end jeg foretrækker kun at have dem fremme i december.
Nikke-nisserne her stod i mit barndomshjem. Sammen med en del andre nisser af trolde af træ fra DalleValle.
Jeg ved ikke, hvor de oprindeligt er fra – måske også DalleValle. Måske er de ældre. Det er for så vidt ligegyldigt, for jeg legede med dem som barn.
Og ja, nissemors hoved er blevet lidt sidetungt med årene, men de er bare stadig hyggelige.
De hæklede juleklokker hang også i mit barndomshjem.
Jeg er ret sikker på, at min mormor har lavet dem. De passer i stilen til en masse røde, hæklede hjerter, som vi havde på juletræet dengang.
Sukkerstivelsen er blevet lidt træt med årene og faconen er nok ikke helt som oprindeligt, Men de hører julen til.
Så er der nissefyren her. En røgmand som mine forældre engang fik i gave af nogle tyske venner (Räuchermännchen hedder de på tysk. Prøv at google det, så skal du bare se løjer).
Det oser og stinker ud af hans mund, når man tænder en røgelsestop inde i ham. Jeg ved faktisk ikke, om der overhovedet findes mennesker, som sætter pris på lugten. Men når han er slukket og bare får lov at stå, så er han faktisk ret fin. Især hvis man ikke holder næsen for tæt på hans ildelugtende skæg.
Og en sidste lille nisse. En kravlenisse. Og jeg har to. I år sidder de på to af lamperne over vores spisebord. Børnene er vilde med dem. Det var jeg også som barn. Og de er noget lettere at sætte op end kravlenisser af papir.
Det var alt for denne gang. Et lille indblik i julerierne hjemme hos mig. Der er meget mere, men hvis jeg skulle vise det hele, ville jeg vist aldrig blive færdig.
Husk at stoppe op og nyde julestemningen. Det kan man altid have brug for at blive mindet lidt om.