December er i fuld gang. Jeg har så travlt med alt muligt hyggeligt, at jeg ikke har tid til at passe bloggen. Ingen af dem. Måske også lidt for ambitiøst at have flere blogs.
Men noget jeg har haft tid til, er at pynte op til jul. Ikke stilfuldt og lækkert, men super hyggeligt. I hvert fald hvis du spørger mig og mine børn. Der er sådan set julepynt overalt…
Julepynt hos Finurlige Fund
Så her får du lige et drys julestemning hjemme fra os.
Og hvis du ikke lige kender til de rammer, som tegningerne er sat i, så er det bare med at få dem tjekket ud. De hedder Ramn. Det er dansk design, som ikke blot er fint udført, men også super smart, fordi du bare sætter tegningen ind direkte i rammen ovenpå den eksisterende. Der kan være op til 50 tegninger i hver ramme, før den skal tømmes. Du kan se mere om dem her.
Sådan ser julemåneden ud hos os i år.
Det er ret så hyggeligt. Så skidt med støv og manglende rød tråd. Vi hygger!
God julemåned til dig og dine.