![glædelig jul juletræ retrojul finurlige fund](http://www.finurligefund.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_20181227_095501-768x1024.jpg)
Så er det lige oppe over. Vi har pyntet vores juletræ og dækket julebordet.
Der er nyt og gammelt. Elektriske lys og levende lys. Papirklip og plastikdimser. Lige præcis som det skal være.
![glædelig jul juletræ retrojul finurlige fund](http://www.finurligefund.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_20181221_142831-768x1024.jpg)
Vi har aldrig haft en juletræstæppe. Først kunne jeg ikke finde et, jeg kunne lide. Derefter syntes jeg, at de pæne var for dyre, når de kun skulle bruges en gang om året. Og så kom jeg i tanke om, at vi har to af de her skønne BagUp-poser, som vi normalt opbevarer Lego i.
Rund, pæn, bæredygtig i økologisk bomuld. Og VOILÁ! Perfekt som juletræstæppe. Det er jo også en slags genbrug. Legetøjsopbevaring og weekendtaske det meste af året og juletræstæppe i december.
Dimser, genbrug og alt derimellem
Vores julebord er dækket. Med ‘alt godt fra skabet’. Det eneste nye er servietterne.
![julebord glædelig jul juletræ retrojul finurlige fund](http://www.finurligefund.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_20181224_152657-1024x768.jpg)
![glædelig jul juletræ retrojul finurlige fund](http://www.finurligefund.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_20181224_151903-1024x768.jpg)
Herhjemme er vi så klar til juleaften, som vi kan blive på nuværende tidspunkt. Resten når vi nok. Og hvis ikke, så bliver det sikkert jul alligevel.
![glædelig jul juletræ retrojul finurlige fund](http://www.finurligefund.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_20181221_142944-768x1024.jpg)
Rigtig god jul!