Jeg er den lykkelige mor til en datter på syv.
Hun er som sådan ikke super piget, men hun elsker dog nuttede og bløde ting. Og lige for tiden er pyntepuder noget af det fedeste.
Ideer og ting til børneværelset. Det kan også være DIY’s til børn eller børneværelset.
Jeg er den lykkelige mor til en datter på syv.
Hun er som sådan ikke super piget, men hun elsker dog nuttede og bløde ting. Og lige for tiden er pyntepuder noget af det fedeste.
Jeg svømmer (næsten) over af begejstring over noget, jeg selv har lavet. Det er magneter (f.eks. til køleskabet eller opslagstavlen eller….) lavet af det fineste, gamle huskespil i træ.
Beklager selvrosen. Men somme tider er det altså også helt ok. Når der nu ikke er andre til at sige, at de er fine. Så deler jeg dem lige her.
Ideen er simpel og ikke i sig selv særlig nytænkende. Men det kom sig af, at jeg fandt det fine huskespil i en genbrug. Jeg kan godt lide gammelt trælegetøj. Og især de malede ting, men sjove, skæve motiver. Her var motiverne en masse søde dyr.
Da jeg fik det pakket ud derhjemme viste det sig bare, at der ikke var ret mange stik. Faktisk kun 8 forskellige motiver. Dvs. at mine børn kunne vende alle brikker i løbet af nul komma fem, hvilket ikke gjorde spillet særligt anvendeligt som spil til dem.
Men jeg havde jo også købt det fordi jeg kunne lide motiverne. Så i stedet for at droppe spillet, investerede jeg i nogle gode magneter (de var lidt dyrere, end jeg havde ventet, men de skal jo gerne kunne holde både brik og papir fast på f.eks. en køleskabslåge). Og vupti vupti. En hel portion super fine magneter i træ.
Jeg har sat nogle af dem til salg på Instagram. Så mange køleskabsmagneter har vi trods alt heller ikke brug for. Og selvom det næppe bliver en forretningsmodel, der viser sig langtidsholdbar, så er jeg glad for resultatet.
Nyt liv til gammelt legetøj. Og vaskeægte retro på vores opslagstavle og køleskab!
Det her er Hubert.
Og her er historien om hans tilblivelse.
Det hele begyndte med, at jeg en dag sad og kiggede lidt rundt på annoncer på Tradono.
Der faldt jeg over en annonce med en masse jersey-garn (T-shirt-garn kaldes det også). Der var rigtigt meget og den slags plejer at være ret dyrt at købe som nyt. Men sælgeren havde købt det til et projekt, som hun var nået 1/3 igennem og derefter havde hun givet op.
Jeg havde endnu ingen plan om, hvad garnet skulle bruges til, men jeg var nødt til at købe det. Der var virkelig meget gult garn især. Jeg trevlede det op, der var blevet påbegyndt og besluttede mig for, at jeg ville hækle et kæmpe-tøjdyr.
Jeg er ret glad for at hækle, og jeg har denne her super fine bog med opskrifter på hæklede dyr. Og jeg tænkte, at de da burde kunne hækles i kæmpe størrelse også, så jeg kastede mig over projektet.
Min lille, nye nevø skulle døbes og jeg havde jo planlagt, at han skulle have en gyngehest. Denne her. Så det ville jo være helt passende, at hans stakkels forældre skulle belemres med to meget store dåbsgaver (de bor trods alt i en lejlighed med 3 børn, så hvad er problemet?).
Jeg hæklede og hæklede og hæklede. Jeg kan røbe, at man får lidt kramper i underarmene af at hækle længe i det noget tunge garn uden at holde pauser.
Det så fint ud, men da jeg kom til at skulle fylde dyret opstod der et mindre problem. For hvad skulle jeg så fylde i?
Almindeligt bamsefyld ville jo bare smutte ud igennem hullerne. Og jeg ville gerne have, at fyldet skulle være vaskbart og allergivenligt.
Løsningen blev, at jeg tog en tynd sommerdyne. Måske nærmere et vattæppe. Jeg klippede det i passende stykker og syede kanterne sammen, så vatfyldet ikke kunne smutte ud. Og så stoppede jeg ellers dynedele ind i bamsen.
Det virkede. Og det viste sig at være en langt bedre løsning end dyrt, bamsefyld. Men stadig vaskbart og allergivenligt.
Det må være upcycling i sin bedste form. Fra kasseret garn til (når jeg selv skal sige det) ret så sød kæmpebjørn.
Jeg har helt klart fået blod på tanden til at lave flere kæmpe tøjdyr.
Tidligere har jeg kun brugt denne garntype til gulvtæpper, sofapuder og som snor i frugtposer, men det her er jo oplagt.
Har du lyst til at hækle dit eget kæmpe-tøjdyr, så kan du finde opskriften i bogen “Edwards menageri” lige her.
God fornøjelse!
For søren. Der var jo den der gyngehest, som jeg var gået i gang med at male.
Du kan se den i dens oprindelige look lige her.
Og den drillede mig stort.
Den røde højglansfarve, som sædet havde, blev ved med at slå igennem på det hvide.
Men jeg fandt heldigvis en løsning. I sidste øjeblik godt nok. Men nu ved jeg, at spraylak er min ven i kampen mod genstridig maling.
Jeg nåede i mål. Jeg fik gyngehesten færdig og jeg er ret glad for slutresultatet.
Her kommer den:
Det har jo været min gyngehest, da jeg var barn. Men inden da, havde den været min storebrors. Og det var faktisk en gyngehest, som han fik i julegave af vores bedsteforældre da han var seks måneder gammel.
Derfor havde jeg også travlt med at få den fin og færdig. For min bror fik en lille søn i sommer, som skulle døbes her i oktober. Og jeg ville gerne give ham gyngehesten i dåbsgave.
Det er jo altid lidt specielt at give genbrugsting i gaver. For de kan jo ikke byttes. Men til gengæld var det en personlig gave.
Jeg tror i hvert fald, at både forældre og børn syntes, at det var en god idé. Personligt glæder jeg mig til at se gyngehesten i brug igen. For det ER altså en god gyngehest.
Dette her er min gamle gyngehest.
Det var den, jeg gyngede på som barn. Og jeg kan stadig tydeligt huske følelsen af, hvordan jeg kunne få den til at bevæge sig fremad, når jeg rigtigt fik sat gang i de store vip. Det var en fest!
Det var en god gyngehest. Det er det stadig. Kvaliteten fejler ikke noget. Men køn, det er den vist ikke.
Mine børn er for længst for store til at bruge den. Og jeg har flere gange overvejet, om den skulle sælges. Eller bare sendes videre til genbrug.
Men så fik jeg den idé, at jeg kunne male den og gøre den fin igen. Upcycling er naturligvis svaret.
Så derfor satte jeg gange i gyngehestens forvandling fra rød 70’er-sag til et mere tidssvarende, stilrent look (midt i stuen, naturligvis).
Indtil videre har jeg givet den syv lag maling. SYV!!!
Den der røde 70’er maling er åbenbart ret standhaftig. Men jeg skal nok nå i mål. Og jeg ved lige præcis, hvad der skal ske med den, når den er færdig.
Så stay tuned…..