Inspiration til kreativ upcycling

Kan du godt lide ideen om genbrug og upcycling, men er ikke helt sikker på, hvor du skal starte og hvordan du skal gribe det an. Så er der heldigvis masser af hjælp og inspiration at hente. Både på de mange DIY-blogs, hvor kreative bloggere kvit og frit deler ud af deres ideer. Men så afgjort også på dit lokale bibliotek. Læs mere Inspiration til kreativ upcycling

Formland SS17 – Trends, inspiration og nyt design

Jeg havde fornøjelsen af en tur på Formland SS17 i Herning i sidste uge. Og der var mange lækkerier at kigge på.

Detaljer fra Bloomingvilles stand.
Detaljer fra Bloomingvilles stand, der bl.a. bød på masser af fin keramik.

Jeg har taget lidt billeder (ja, jeg fik lov først), som jeg vil dele her. Så  kan de, der ikke selv var forbi messen, også kan kigge lidt med.

Generelt var der mange trends, som fortsætter fra de seneste sæsoner. Altså tendenser inden for boligindretning, som har været fremme noget tid og som fortsætter.

Kurvemøbler, vægtæpper og lækker keramik hos Bloomingville.
Kurvemøbler, vægtæpper og mere lækker keramik hos Bloomingville.

Der er stor inspiration hentet fra 1970’erne. Bl.a. naturlige materialer (træ, fjer, marmor (helst den mørkegrønne), kurveflet, læder, uld og bomuld). Uanede mængder af lækker keramik og store, frodige grønne planter.
Men også messing er stadig i høj kurs sammen med lækre pastelfarver og den fineste douce farveskala, der passer perfekt til f.eks. velour.

More is more

Det er en tendens til svulstighed i boligindretningen. Med masser af grønne planter, velourmøbler med frynser, borde i messing og røgfarvet glas og masser af keramik med vilde glasurer.

Pernille Folcarellis stand, hvor kunsttryk og grønne planter skaber stemning.
Pernille Folcarellis stand, hvor kunsttryk og grønne planter skaber stemning og kontrast til de mørke vægge.

Det ser smukt ud, når det er sat lækkert sammen. Både med mørke vægge, multimønstrede tapeter og masser af vægudsmykninger som vævede og knyttede tæpper.

Det bliver nok aldrig en stil, som jeg kommer til at indføre herhjemme. Men det handler mest om, at vi er to om at bestemme. Hvis du vil se mere i stilen, så er bloggere som Moss Room og Copenhagen Wilderness super inspirerende at følge lige nu. Med hver deres meget personlige stil.

Smukke messingophæng og svævende planter fra Planteplaneter.
Smukke messingophæng fra Galaxy Globe og svævende planter fra Planteplaneter.

Jeg nåede det hele på én dag

Jeg kan huske for ti år siden, at der var så mange stande fordelt i så mange haller, at jeg ikke kunne nå at besøge dem alle på mindre end to dage. I år kom jeg igennem det hele. Og jeg var færdig først på eftermiddagen.

Retrostil og smukt mix af ure på væggen hos Presenttime/Karlsson.
Retrostil og smukt mix af ure på væggen hos Presenttime/Karlsson.

Men der var masser af fine sager at kigge på. Masser af inspiration at hente. Og masser af ting, som jeg fik lyst til at tage med hjem.

I sådanne situationer ville jeg ønske, at jeg havde en lille butik, som jeg kunne fylde op med alle de mange, skønne ting. Men det har jeg ikke….

Naturlige materialer som træ, kork og fjer var gennemgående på langt de fleste stande i år.
Naturlige materialer som træ, kork og fjer var gennemgående på langt de fleste stande i år.

Jeg har dog virtuelle hylder her, som jeg overvejer at fylde mere ind på end blot mine egne loppefund, der har brug for et nyt hjem. Den tanke lader jeg lige ligge og snurre lidt.

Indtil videre fortsætter jeg bare med at være begejstret over de mange fine ting, som Formland SS17 bød på.