Giveaway på Instagram

Giveaway instagram finurlige_fund

Hey!

Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til, at jeg har en blog. Indtil nu har det bare været mig og Instagram.

Så derfor har jeg også temmelig meget glemt at fortælle, at jeg ovre på Instagram kører en giveaway. Ja, en giveaway. Den er lige her.

Jeg har sat den i værk efter moderat pres. Jeg nævner ingen navne, men nogen (du ved selv, hvem du er) mente, at det var på høje tid, at der kunne vindes noget på min Instagram-profil.

Så derfor er det giveaway-tid!

Det er let at deltage. Du skal bare følge min Instagram-profil og kommentere på Giveaway-billedet, som du finder et stykke nede på profilen. (Ret langt nede efterhånden. Men det er der….)

giveaway instagram finurlige_fund
Der står også regler og ikke mindst, hvad du kan vinde… For det er en slags vind-det-du-ønsker-dig-konkurrence.

Jeg ville bare lige tippe dig her også. Alle skal jo gerne have chancen for at være med.
Og der mangler ikke mange nye følgere, før vinderen trækkes.

Jeg håber, du har lyst til at deltage. Og du er velkommen til at invitere andre med også, som er glade for finurlige fund.

 

 

Jeg har rygrad som en regnorm….

Eller måske som en meget blød sofapude… Så er det sagt.

Super fin retro sofapude i bedste 1980'er stil. Finurligefund.dk

Dvs. i nogle henseender kan jeg sagtens være sej og mådeholdende og principfast og alt muligt andet. Men lige når det kommer til fine fund til hjemmet, så er jeg bare så dårlig til at holde igen.

For jeg er på mange måder et virkeligt begejstret menneske. Et positivt menneske, hvis jeg selv skal sige det. Så når jeg finder en fin ting, så bliver jeg bare så glad. Jeg vil så gerne have den med hjem.

Det behøver ikke være i genbrug. Det kan også være nye, fine ting. Men eftersom jeg oftere kommer i genbrugsbutikker end almindelige strøgbutikker, så er det gerne genbrugsfund, der kommer med hjem.

Og netop derfor kører jeg jo en 1-ting-ind-1-ting-ud-regel.
Jeg er ret god til at overholde den. Når jeg finder et nyt krus (brugt eller ubrugt), sorterer jeg et af de krus fra jeg havde i forvejen. Nogle ryger direkte til genbrug. Andre ting sætter jeg til salg. Som f.eks. sofapuden herover.

Og her er det så, at min regnormsrygrad igen træder i karakter. For når jeg har valgt ting fra, som jeg vil sælge videre, så skal jeg jo fotografere dem til annoncen på dba, Instagram eller lignende.

Og så sker der noget mærkværdigt. For i det øjeblik jeg uploader en annonce, bliver tingen pludselig helt vildt smuk igen. Jeg får simpelthen SÅ meget lyst til at beholde lige netop dén ting.

Genbrugsguld, loppefund, retro, keramik, porcelæn
De finheder, som jeg egentlig har sat til salg i dag….

 

Jeg har efterhånden oplevet det så mange gange, at jeg ved, at oplevelsen vil gentage sig. Derfor sætter jeg også konsekvent de ting til salg, som jeg har truffet beslutningen om at sende videre. Men det er nu lidt skægt…. For det sker hver gang.

I den sidste uge har jeg ryddet godt ud i mine ting. Og i dag tog jeg billeder af alle de frasorterede sager for at lægge dem til salg. Og pludselig var pastellysestagerne (som vi aldrig har brugt) bare SÅ pæne. Den helt oplagte løsning til årets adventskrans.
genbrugsguld, loppefund, finurlige fund, adventskrans, genbrug, pastelfarver

Den gamle træhest var jo faktisk helt perfekt. Det lyserøde glasfad kunne da godt være frugtskål osv. osv.

Jeg har vist en lille afhængighed af finurlige fund og fine ting. Måske jeg en dag skulle gå i terapi og finde ud af, hvad det i virkeligheden handler om. Eller måske skal jeg bare nyde, at der er så mange fine sager omkring mig, at jeg ligefrem har nok til at give dem videre til andre.

Apropos give videre, så har jeg lavet en lille giveawayInstagram. Her har du mulighed for at vinde en valgfri præmie blandt alle de ting, jeg har til salg.
Det er jo også en måde at rydde op på 😉

Så hop over på Instagram og deltag.


God genbrugsjagt! Og husk at rydde lidt ud indimellem.

Kh. Trine

Krus, krus og lidt flere krus

Retro krus og krus med lækker glasur. De bedste loppefund og genbrugsguld.

Jeg har en svaghed for krus. Så er det sagt.

Kaffekrus, thekrus, børnekrus.

Krus med farver og mønstre, krus med lækker glasur og krus med motiver.

Retrokrus

Jeg bliver bare så glad i låget over fine krus. Og det er som om, at kaffen smager lidt bedre, når den serveres i det helt rigtige krus.

 

Jeg har derfor også ret mange krus. Nogle er købt nye (hvem kan stå for Mumikrus?), nogle har jeg fundet i genbrug og på loppemarkeder. Og andre igen har jeg arvet. De passer på ingen måde sammen. Der er ingen rød tråd. Det eneste, de har til fælles, er, at jeg kan lide dem.

 

Krus finurlige fundDer er nogle af mine krus, som jeg har været vild med fra den dag, jeg så dem første gang. Og kærligheden er lige intensiv i årevis. Andre krus falder jeg pladask for – og efter nogle måneder er jeg træt af dem.

Men nogle af mine yndlingsarvestykker er krus. F.eks. det lille øverst th. på det øverste billede.
Det er egentlig ikke særligt kønt. Farverne er meget brun i brun. Men hjemme hos min bedstemor blev det brugt i køkkenet til at lægge dem brugte thepose i. Der blev ikke engang drukket af det. Det stod bare på bordet. Og alligevel er det lige det krus, som jeg valgte at få med mig som minde om min bedstemors køkken.

Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde, at det er mit eneste minde derfra. Tværtimod er vores hjem fyldt med ting fra mine bedsteforældres hjem. Og fra mit barndomshjem.
Mange af tingene er ret grimme. Men jeg elsker alligevel hver og én. Sådan er det nok bare med affektionsværdi. Den følger sjældent god smag og modetendenser.

Krus finurlige fundJeg ved fra mine med-genbrugsentusiaster på Instagram, at de næsten alle har et svagt punkt. Eller to…
For nogle er det glas. For nogle vintagesmykker. For andre er det lamper eller noget helt fjerde.

Jeg har en del svage punkter. Men ét af dem er altså krus.

Har du tænkt over, om du har et svagt (genbrugs-)punkt?

Kh. Trine